Reformen gjort simpel

Efter sommerferien tager den danske folkeskole hul på skoleåret 2014/15 og hermed også startskuddet på den nye folkeskolereform.

Der er sagt meget, skrevet meget, spekuleret meget, brokket meget, jublet meget og brugt i oceaner af energi på tankerne om og arbejdet med den kommende reform. En reform der om end meget andet har skabt megen røre i andedammen – en andedam, der i mange år har praktiseret “havblik”

Dette indlæg vil ikke dykke ned i suppen og hive de populære teoretikere som James Nottingham’s “Cooperative Learning” og “Nøglen til læring”, Morten Christensens og Anders Senecas “Kend din kerneopgave”, Poul Rask Nielsen “Professionssamarbejdet mellem lærere og pædagoger” eller Stephen Covey’s klassisker “7 Gode vaner” frem – selv om disse ellers udemærkede bøger til hver en tid, vil give aktørerne i reformen et solidt og velfunderet udgangspunkt til deres opgaveløsning i den nye folkeskole. En folkeskole med fokus på tværfaglig læring og med én hovedaktør i centrum… Barnet ! Folkeskolereformen ser ikke dagens lys for at optimere og effektivisere lærernes eller pædagogernes daglige arbejde – nej, den har til formål at optimere læringen hos det enkelte barn.

Med det lynnedslag i en mediedebat, der har haft fokus på de professionelle voksne og ikke kerneopgaven. Vil jeg sætte en relativ enkel illustration i spil, der i sin simpelthen forklarer hvad det er, de professionelle voksnes arbejde går ud på, når nu reformen træder i kraft til august 2014.

pil-flat

Målet er et klart tydeligt læringsmål med barnet i centrum. Målet skal rammes med lærerfagligehd og pædagogfaglighed. Målskiven skal ses som en form for metafor for planlægning og pilene med fagligheden skal ses som en form for metafor for forberedelse. Jo større og mere fyldestgørende planlægning teamet gør sig om de målorienterede læringsforløb – jo større bliver målskiven. Jo større målskive, jo lettere er det at ramme målet. Jo mere mangelfuld og fagligt ensidig planlægning, jo mindre en målskive – og med en mindre målskive er chancen for at ramme forbi mål større. Jo mere målrettet og fagligt velfunderet forberedt, jo større træfsikkerhed er der i affyringen af “pilen” – man skal forstille sig forberedelsen som kvaliteten af pilen og kraften i selv skuddet.

Men god faglig forberedelse kan man ramme selv det mindste mål – og omvendt kan god solid tværfaglig planlægning reducere behovet for minutiøs lang forberedelse. Det ene kan selvfølgelig ikke udelukke (eller undvære) det andet.

Resultatet udebliver dog ikke = God tværfaglig planlægning med barnets læring i centrum kombineret med god kraft, fokus og målrettethed i forberedelsen giver det bedste resultat og den største effekt.